Aktiviteter

Klubbens aktiviteter

Klubben er skabt af og for SM entusiaster i Danmark og vores aktiviteter relaterer sig til Citroën SM. Via vores hjemmeside informerer vi om klubmøder og klub træf. Siden har et forum hvor medlemmerne kommunikerer og kan give indspark til en diskussion eller et tip eller to til en teknisk udfordring. Hvert medlem har deres egen side hvor netop deres bil er i fokus, og bilens historie fortælles.

Klubmøder og træf

Klubmøder og træf i eget regi og på de mange veterantræf rundt om i Danmark. Følg med her på siden. Også billeder fra vores tidligere træf og møder.

Teknisk arkiv

Her på siden til vi have et arkiv med tekniske dokumenter og vejledninger og forsøge at samle de relevante artikler. Vi har også en litteraturliste med anmeldelser af bøger omhandlende denne sære Citroën.

Tips og tricks

Værd at vide om vedligehold og tricks til at reparere almindelige fejl.

Generalforsamling 2016 (2. Pinsedag d.16. maj)

Tusind tak for en fantastisk dag!
Første mødested kl 11 var Jørn Svendsens bronzestøberi (http://shellcasting.dk/), hvor det tog en rum tid at komme ind, da der først skulle hilses og sparkes dæk på de tre smukke fremmødte SMer og på en også smuk Jaguar E-type FHC 2+2 serie 1
Jørn viste rundt og forklarede detaljeret og spændende om hvordan man laver cire perdu-støbninger med moderne shellcastingteknik. Der var straks tanker om hvordan klubben kan drage nytte af denne gode forbindelse!
Derefter gik turen til Jørns SM, der har været målet for en restaurering på tre måneder! Hvorfor gøre det langsomt, når man kan gøre det hurtigt?

Desværre driller opstart af motoren, hvorfor bilen ikke var køreklar til dagen. Masser af gode ideer til hvordan man fik motoren i gang ledte til et forsøg, der sprængte dele af motoren bort – formentlig kan det dog samles igen.

Kortegekørslen fortsatte til Jørns imponerende nye hus med fyrtårn i Ballen, hvor der igen blev sparket dæk før vi med Jørn og Hanne som værter kunne sætte os til bords til en meget flot frokost, tak Hanne og Jørn! – og en lækker kage fra Lars Dahls konditordatterkone, tak Rikke og Lars.


Referat

Efterårstræf 2015

Det var en hyggelig, solbeskinnet efterårsdag dag hos Knud og Hustru, og trods den lave deltagelse, var det som altid et lærerigt og spændende træf. Efter et fantastisk traktement havnede vi jo i garagen, og gennemgik Knuds projekt. Et stykke arbejde der nok har taget lidt længere tid end Knud havde forestillet sig. Tænk at starte med en sammenkrøllet SM (grundet en tragisk hændelse), rette den op og stykke den sammen med diverse donorbiler, og få den til at passe på millimeter – et flot stykke arbejde. Der er blevet fortalt mange grumme historier om hændelsen, men Jørn kunne fortælle at den omtalte galleri- / SM-ejer ikke blev dræbt ved ulykken. Ligeledes havde Jørn stumper liggende, som han havde samlet op ved en skrothandler i Nordjylland. Stumperne manglede tilfældigvis på Knuds SM – historien bliver bare bedre. Der vil komme en beskrivelse af hele herligheden på hjemmesiden. Knud er tæt på målet – så vi venter med længsel. Der er vedhæftet et billede af projektet.